PlusTantra i jylland

Model billede, c: Dreamstime

Hej dig derude!

Hvordan syntes du selv det går ?

Måske du er nysgerrig og har lyst til at ha det sjovt, være i et kærligt space, være mere åben, få nogle AHA oplevelser, lære noget nyt, få nogle redskaber, blive introduceret til noget dybere, rykke nogle grænser og blive bedre til at sætte grænser, være mere nærværende og i bedre kontakt med kroppen…

Ja, så har du det lige som de dejlige sjæle der deltog på workshoppen Tantrisk Berøring & Healing 1!

Og de nød det og du skulle have set forvandlingen fra de kom og til de tog hjem igen – det var fantastisk – sikke deres øjne lyste, sikke rolige og afslappede de var…

Faktisk var det lige før de ikke ville gå hjem igen ?

Har du lyst til lignende oplevelser – så meld dig til aftenworkshoppen: Plus Tantra i Jylland –

Tid
Fredag den 1. December fra kl. 19.30 – 23.30.

Sted
Ned i Kroppen,
Spinderensvej 2 st.,
9000 Aalborg

Det bliver 4 unikke timer i Tantraens navn på en måde så alle kan være med. Åben for mænd, kvinder og par uanset erfaringer og ståsted.

Pris 275kr pr person. Tilmelding ved køb af billet på nedikroppen.safeticket.dk

Forudsætninger: Ingen, alle kan deltage.

Underviser: Thor Sejr Weimar-Obelix

Se mere om mine workshops i Ringsted, der afholder hos Livetssted.dk

 

Giv mig gerne et ring og høre mere på telefon: +45 21 403 487 (Thor)

http://plustantra.dk/kalender 

Efterår 2017 hos Ned i Kroppen

Massage
Massage
© Yanc | Dreamstime.com – Massage Therapy Photo

Hermed en samlet oversigt over efterårets workshop aktiviteter.  Det bliver et efterår med nogle spændende workshops. Det er lykkedes at få nogle meget kompetente folk til at komme, heraf nogle man ellers skal til sjælland for at opleve.

21-10-2017:
The Healing touch of tantra: En workshop om bevist meditativ berøring og seksuel healing. Underviser: Katarina Jørgensen. Læs mere her.

18-11-2017:
Mærk din krop – en tantra workshop: En workshop om at mærke dig selv, din lyst, modstand og impulser. Lære at bruge dine impulsive ja’er og nej’er. Underviser: Kasper Kari. Læs mere her

01-12-2017:
Tantra workshop med Thor Sejer Weimar-Obelix: Læs mere her: kik på Thor’s hjemmeside hvis du vil læse mere om PlusTantra og Thor.

 

Udover disse workshops er der naturligvis åben for individuelle aftaler om bondage, massage eller undervisning. Læs om mulighederne her

Mærk dig selv – en tantra workshop

Modelbillede
Copyright: Dreamstime

I samarbejde med Kasper Kari fra Liv, Leg & Lyst inviterer vi til en lørdag hvor du får mulighed for at lære noget om dig selv i mødet med andre mennesker. Det vi gerne vil invitere ind til er en lejlighed til at mærke dig selv, følge de impulsive ja’er og nej’er og prøve at være i nuet uden at skulle gøre noget og uden mål.

Dagens program omfatter øvelser der giver deltagerne mulighed for at mærke sig selv, deres krop og lyst. Der vil være øvelser i at gå i kontakt, sige ja eller nej til det der sker, være i det der er lige nu, uden mål eller hensigt. Give slip på at skulle gøre noget, bare være til stede. Der er focus på mødet mellem mennesker, kontakt og nærvær.

Øvelserne foregår i nøgenhed og med skiftende partner og der er fokus på tryghed, omsorg og klarhed. Der kræves ikke forkundskaber med tantra eller andet for at kunne deltage. Det forventes at du er ok med egen og andres nøgenhed samt berøring/fysisk kontakt med andre under workshoppen.

Læs mere om Liv, Leg & Lyst’s workshops her

Tid:
Lørdag d. 18.nov kl 11-17 (Bemærk ændret!)

Hvis der er energi og lyst til det vil der være mulighed for at arbejde videre med det lærte eller gøre det man lige har lyst til om aftenen i en fri og afslappet atmosfære.

Der er indlagt pauser efter behov samt frokost og middag.
Pris 500kr pr person incl forplejning. (te, kaffe, vand, frugt, snacks og frokost)
Forudsætninger: Der kræves en vis smidighed, da alt foregår på en madras på gulvet hvor vi bevæger os rundt.

Spørgsmål kan rettes til info@nedikroppen.dk eller på telefon 61716253 (Lars)

Tilmelding kun gældende efter samtale med Lars på nævnte kontaktnumre og køb af billet på safeticket.

Underviser: Kasper Kari og Ulla Varst.
Der er plads til 16 deltagere, kønsmæssigt lige fordelt. Arrangementet gennemføres ved min. 6 deltagere.

Det foregår hos:

Ned i Kroppen
Spinderensvej 2, st.
9000 Aalborg

Læs mere om Kasper Kari og Liv, Leg & Lyst her.

Floorwork workshop

tegning
Tegner: Jacob Pernalonga Schriver

Denne workshop i japansk bondage, kinbaku, handler om hvordan man binder og hvorfor, -ikke hvad man binder. Der er fokus på teknikker til at skabe følelser i model og rigger. Ligeledes er der fokus på, at skabe en dialog mellem model og rigger der giver intens nærvær og samhørighed. Hvilke figurer der bindes og hvordan de bindes, lægges der ikke vægt på i denne workshop.

Dagens program vil bla. byde på snak om roller og virkemidler mellem binder parterne, samt binde teknikker til at skabe dialog og effekt mellem parterne. Vi skal se på en masse der ikke er bondage figurer, bla. brug af hænder og krop, og hvordan man flytter rundt på modellen.
Forudsætning for at deltage: Du skal ha bundet lidt, -kunne binde en knude, men ingen krav til særlige forkundskaber. Er du i tvivl, så skriv.
Lørdag d. 21 Oktober kl. 10 – 17 med en times frokostpause. Der er te+kaffe, vand og frugt, men frokosten medbringer I selv.
Instruktør: Lars Hærvig. Mere om ham her
Pris 1000,- pr par. Der er 6 pladser på holdet.
Sted: Ned i Kroppen, Spinderensvej 2 st., 9000 Aalborg
Der vil være åbent om aftenen til lørdagsknuder, inkluderet i prisen, hvis man gerne vil “blive hængende” og prøve det lærte af.
Spørgsmål sendes til info@knudepunkt1.dk
Mere  information på http://knudepunkt1.dk

Tantra Healings workshop

Ned i Kroppen er vært for en workshop der afholdes af Katarina Jørgensen. Læs hendes beskrivelse:

Denne 1 dags workshop er en tantra healings workshop, hvor vi vil arbejde med bevidst meditativ berøring og seksuel healing. I løbet af dagen vil I blive guidet igennem øvelser med berøring af alle kroppens dele. Vi vil det meste af tiden være nøgne og vi vil hele dagen arbejde med vores egen partner. 

Bevidst meditativ berøring er en blid berøring der inviterer kroppen ind i et rum hvor den kan åbne sig op og derved heale sig selv.

model billede
Massage detalje
Model billed

Vi vil bla. arbejde med:
– Kunsten at holde et rum hvor en anden kan åbne sig i tryghed og tillid.
– Bevist berøring og massage.
– Gentle touch massage.
– Tantrisk energi.
– Meditation og meditativt nærvær.
– Healing og blidhed.
– At åbne sit hjerte til sig selv i kærlighed.
– At overgive sig og blive holdt.
– At holde et andet menneskes hjerte og krop i sine hænder.
– Tillid og grænser.
– Sårbarhed og mod.

Kurset vil blive ledet af:
Katarina Jørgensen som er en hjertevarm kvinde, der ved sine events skaber et trygt og kærligst rum, hvor du kan genskabe forbindelsen med dit hjerte og din sjæl. Hendes workshops er nede på jorden, dybe og kærlige. Hun har mere end 25 års erfaring med forskellige typer af meditation, og 15 års erfaring med tantra. Hendes erfaring skinner igennem hendes naturlige kærlige autoritet, samtidig med at hun er helt nærværende med hver deltagers følelser og behov.

Hun er gift med Jørgen og lever i et dybt tantrisk forhold.

Hun er dybt inspireret af hendes tidligere lærer Marshall B. Rosenberg og hans medfølende måde at forbinde folk på. Efter mange år hvor hun afholdte workshops med kommunikations, er hun nu begyndt at kombinere hendes viden om non-violent kommunikation og tantra.

“I en nogle gange kold og kynisk verden, genopretter Katarinas arbejde den basale tillid mellem mænd og kvinder” citat fra en deltager på hende event

Hendes personlige styrke er at kunne give slip, og lade spirit tage over, finde det flow der er i rummet og gå med det, det åbner op for hvad deltagerne er parat til at modtage og gå ind i.

Hvad kan du forvente når du deltager i et event:
At føle dig elsket og genopladet
Komme ud af hovedet og ned i din krop
Nærvær og intense møder med dig selv og andre deltagere
Et trygt, varmt og kærligt rum
Nyfundne venner, sjælebrødre og søstre

Hun bruger simple øvelser der vil tage dig så langt som du er parat til. Dine grænser vil altid blive respekteret.

Det vil være hver enkelt deltagers mod og villighed, der vil bestemme hvor dyb en oplevelse det vil være for ham eller hende.

Der vil være min. 1 assistent ud over Katarina

Praktisk info:
Man tilmelder sig kurset med en partner, det kan være en fast partner eller en man ønsker at dele dagen med. Alle øvelser laves med ens egen partner.

Hvis du ikke har en partner så vil der blive oprettet en hemmelig gruppe, hvor alle dem der ikke har en partner til kurset kan blive tilføjet. Sidste kursus fandt flere en partner gennem denne gruppe.

Tid: Lørdag d. 14/10. 10.00- ca.17.00

Sted: Ned i Kroppen, Spinderensvej 2st, 9000 Aalborg
Pris:850 kr. pr. person (pension/dagpenge 750 kr. pr. person) (SU/kontanthjælp: 650 kr. pr. person)

Depositum 200 kr. sikre en en plads og tilbage betales ikke ved framelding.

Prisen er incl te og frugt/snacks.

Man tilmelder sig som par, ved at skrive en pm på fb eller en mail til Katarina på tantricmeetings@gmail.com, og dernæst betale depositum og evt. hele workshoppen enten via mobilPay på 2621 1379 eller på konto: 9860 0000525448. Kurset kan betales over flere gange, skriv for aftale – early bird skal dog være færdig betalt før udløbsdatoen. Efter tilmeldingen får man et infobrev med adresse mm(senest 1 uge før eventen). 

Framelding inden 60 dag før, så får du pengene tilbage – minus depositummet på 200 kr. Mellem 60-30 dage før, får du 50 % tilbage. Senere end 30 dage før ingen tilbage betaling, men du er velkommen til at kontakte os og se om der er folk på ventelisten der vil købe din billet, og hvis der ikke er, er du velkommen til at finde en anden at sælge din billet til.

Hvis du ikke i forvejen har en partner at tilmelde dig sammen med, vil der blive oprettet en hemmelig gruppe på fb, hvor alle dem der er interesseret kan lede efter en at deltage sammen med.

Hvis du har spørgsmål til aften så skriv en PM eller mail til mig eller ringe på 2621 1379.

Vi glæder os meget til at dele denne to dag med jer.

læs om arrangementet på facebook: https://www.facebook.com/events/758544110983079
Kærligst Katarina
www.tantricmeetings.dk
————————–————————–————————–———-
Udtalelser fra tidligere deltagere i tantricmeetings events:
http://www.tantricmeetings.dk/udtalelser/

Sikker kommunikation

Jeg har i dag ændret konfigurationen af hjemmesiden således at der nu anvendes SSL kryptering. For dem det ikke siger noget med SSL, så kan jeg fortælle at det betyder at din aktivitet og surfen på denne hjemmeside er krypteret, så ingen andre kan se eller læse hvad du skriver eller kigger på.

 

Flytte planer

Jeg har besluttet at flytte min base til Aalborg området, hvor jeg har lejet nogle fine lokaler der kommer til at danne rammen om både mine aktiviteter i Ned i Kroppen og det kommende samlingssted for reb interesserede, knudepunkt1.

bondage
Eksempel på bondage – model foto

Jeg vil stadig tilbyde sessioner og undervisning på Sjælland efter behov og efterspørgsel.

For at tage afsked med manér vil jeg gerne give en god rabat på mine sessioner og undervisning i Marts måned. Skriv og få et godt tilbud.

Flytningen sker i April måned.