Hvad tænker du på når du hører ordet bondage?. Jeg tænker på intens nærvær, uendelige muligheder for leg mellem to (eller flere) personer, omsorg, tillid, energi mellem to personer, samvær, æstetik, mærke kroppen og bruge kroppen. Jeg kunne blive ved med at nævne ting jeg forbinder med bondage men det er mit indtryk at mange der ikke dyrker bondage forbinder bondage med nogle helt andre ting som fx. Voldsomt, perverst, smertefuldt og det derfor ikke er noget for dem.
Jeg har en mission: Jeg vil gerne gøre bondage til noget “stue rent”, noget som det er helt normalt og ok at dyrke. Jeg vil udbrede kendskabet til bondage og belyse de mange facetter af bondage og hvad bondagen kan bruges til og hvad man kan opnå igennem bondage. Jeg vil naturligvis gerne at mange flere dyrker bondage sammen med deres partner, men jeg vil også gerne gøre bondage til noget man kan bruge som stress reduktion, få ro i kroppen og give hjernen en pause. Et Bondage behøver ikke være seksuelt, det kan være som en meditation, en form for mindfulness der kan mærkes i kroppen i flere dage efter. (Læs mere om meditativ bondage her)
Skriv meget gerne en kommentar med hvad du forbinder med bondage.