Skrevet af en 42 årige kvinde, der 2 år tidligere fik stillet diagnosen ADHD, efterfølgende stress og depression. Har prøvet ADHD medicin men oplevede for mange negative bivirkninger. Har samtaler hos en psykoterapeut med positiv effekt.

”Jeg skal prøve at beskrive min oplevelse med så mange detaljer som muligt. Men hele oplevelsen var så overraskende intens og en del af det kan slet ikke beskrives, men skal helt klart opleves!

Vi startede med at snakke. Han bad mig beskrive hvordan jeg selv oplevede mine vanskeligheder. Om stress og ADHD. Jeg var så nervøs at jeg ikke var helt sikker på mine svar var fyldestgørende. Men da jeg igennem mails havde indviet ham i den uro jeg konstant er i pga. min ADHD, viste jeg godt at han var forberedt på at jeg ville flakke rundt i emner. Efter 10 minutters tid og en kop beroligende the, viste han mig ud på badeværelset, hvor jeg kunne skifte tøj. Jeg var blevet bedt om at tage bomuldstøj på. Ikke for stramtsiddende, men heller ikke for løst. Jeg vendte tilbage til stuen omklædt i gamacher og langærmet bluse.

Det lå en stor, men tynd madras på gulvet. Midt over den, i loftet, hang der en stor jernring af en art. Efter det jeg viste om bondage, blev den brugt til at binde reb fast i. Han tog vel imod mig, viste hvor jeg skulle stå midt på madrassen, under jernringen. Så satte han noget musik på. Det var ren meditativt musik. Meget roligt og afslappende. Han spurte om jeg var okay, mens han tryllede reb frem. Og selvfølgelig var jeg det. Jeg var så spændt på hvordan dette reb noget ville opleves. Spændt og nervøs.

Jeg var blevet fortalt at øvelsen gik ud på at mærke sin krop og slappe af, være tryg i den. Afstresse og koble af. Og at der derfor ikke ville blive snakket så meget. Og at seancen bagefter ville blive snakket igennem. Så jeg holdte alt mit ADHD-ævl inde.

Normalt ville jeg komme med en masse plapren, men jeg formåede at holde mund. Hvilket endelig ikke var ret svært, for musikken var drømmende og alt var nyt og han sagde ikke længere noget, da han begyndte at binde reb om mine ankler. Rebet blev bundet i et fint mønster op af mine ben og det føles godt. Det virkede som om at jo nærmer rebet kom opad, jo lavere blev mit tankemylder, anspændtheden blev på en måde presset ud af de steder jeg kunne mærke rebet. Jeg lagde mærke til en lille læder-pingvin, han havde stående i vindueskarmen. Rebet blev ført over mine hofter og op af maven, da mit øje faldt på den underlige vase, der også stod i vindueskarmen. Gad vide hvor han har den fra, tænkte jeg mens han igen og igen snoede reb omkring mig. Farten blev sat ned og han stoppede, hentede noget, hvorefter han gav mig øjenbind på. Pingvinen og vasen ophørte med at eksistere. Først var det som om min hjerne flakkede. Den er jo vant til alle mulige indtryk at skulle bearbejde. Den ved ikke om den skal syntes dette er okay eller ej. Så jeg var følelsesmæssig ambivalent som jeg stod der. Mine antenner blev nu kun rettet mod det han gjorde. Jeg kunne intet se, så mit syn kunne ikke længere aflede mig. En arm gled ind over min ene skulder, hvilede på mit brystben og jeg presses bagud. Ind mod ham. Som en klippe stod han fast mens han blev ved med nænsomt at presse på mit brystben. Jeg fandt ud af at jeg bare kunne lade min krop følge presset og lænede mig bagud. Det var grænseoverskridende men det føles også rart og trygt. Han tog en dyb vejrtrækning. Som for at inspirere mig til at gøre det samme. Jeg gjorde det samme og pustede langsomt ud og mærkede hvordan jeg faldt helt til ro. Rebet bliver genoptaget, over min brystkasse og jeg mærker hvordan mit hjerte langsomt falder til ro. Musikken og rebet, der fortsat snoede sig om mig, lullede mig ind i en eller anden form for trance, hvor jeg kun kunne høre og mærke. Mens rebet lagde sig som en beskyttende hinde omkring mig. Tankemylderet var væk, anspændtheden var der heller ikke længere. Jeg slappede helt af og fornemmede nu at rebet måtte være bundet til jernringen i loftet, for jeg blev ligesom holdt på plads, selv om jeg slappede helt af og svajede lidt. Hænder holdte mig. Mine egne er bundet foran brystkassen og jeg følte at jeg nærmest stod og puttede Det var så rart! Som at smelte. Hvor længe vi stod sådan, kan jeg ikke sige. Hvad der ellers skete, kan jeg ikke erindre. Det hele var så intens og stærkt.

Langsomt mærkede jeg noget blive løsnet, og min krop blev hjulpet ned at ligge på madrassen. Og der blev lagt et tæppe over mig og jeg lå sådan stille lidt, mens jeg hele tiden mærkede en hånd på mit ben. Så jeg viste jeg ikke var alene og det føltes rart og trygt. Jeg kan huske at jeg ikke ønskede det skulle slutte og jeg mærkede at jeg blev lidt ærgerlig, da han begyndte at binde rebet op. Jeg lå helt afslappet, og han fik rebet snoet fri af mig uden det forstyrrede på nogen måde. I takt med at rebet blev bundet op, føltes det som om min krop blev tungere og tungere. Jeg fik lov at ligge lidt igen da al reb var væk. Måske var det kun i 5 minutter, jeg ved det ikke. Det føles nu længere tid. Så sagde han at nu måtte jeg gerne langsomt vende tilbage og så ville han hente et glas vand imens. Hold op, jeg var helt smadret på den gode måde, da jeg tog øjenbindet af. Lyset var blevet dæmpet og jeg gned øjnene og gabte. Jeg havde det som om jeg havde været rigtig langt væk. Var så afslappet at jeg kunne lægge mig til at sove. Men op måtte jeg jo. Så jeg fik tvunget min tunge krop op at sidde. Han vendte tilbage. Musikken var nu knap så høj som under seancen og han satte sig også på madrassen og rakte mig et glas iskoldt vand, lod mig samle mig inden han spurte ind til hvordan jeg havde det. Denne gang gik det langt lettere med at tale. Jeg var sammenhængende, velovervejet. Jeg oplevede virkelig en ændring i mit sind. Og en ukendt dyb ro i min krop. Det var så fantastisk! Og så fandt jeg ud af at det hele havde taget over en time!

Nu er det 2 dage siden og jeg har stadig den samme dybe ro indeni. Det er som om min krop stadig kan huske rebene, for den er langt fra så anspændt som den jo ellers er. Mit overskud er anderledes og mit tankemylder er lettere for mig at stoppe. Jeg er overrasket over hvor meditativt seancen var og at jeg stadig på 2.dagen mærker stor positiv effekt af det. Hvor længe denne effekt vil vare, vil tiden vise. Men den første gang, hvor alt er nyt, er det også alt det nye der skal bearbejdes. Så nu glæder jeg mig til mit 2.besøg, hvor jeg ved hvordan det foregår. ”

Hvordan virker bondage som redskab til at lære sin ADHD at kende?

Du lærer at mærke dig selv. Der er intet seksuelt, når du som ADHD’er kommer for at få en seance og du behøver ikke være nøgen. Den eneste fysiske kontakt du kommer til at opleve, er når Riggeren udfører sit formål med rebene, samt når din vejrtrækning skal hjælpes ned og være mere afslappede. Her vil Riggeren ofte lægge en hånd på dit hjertechakra, brystbenet og presse din krop let bagud, hvor du vil blive støttet. Har du berøringsangst udløst af ADHD, kan første gang opleves grænseoverskridende, men efterfølgende vil du hurtigt mærke hvordan din vejrtrækning og hjertes banken falder til ro. Bliver du mere og mere fortrolig med seancerne, kan du bede om at blive udfordret ved at Riggeren eventuelt lægger dig på madrassen mens du bærer reb, eller starter seancen liggende. Mulighederne er mange.

! Husk at Recorvery-Bondage ofte ikke kan stå alene i en behandling af ADHD. Recorvery-Bondage er derfor kun en af flere mulige, virkningsfulde elementer i recoveryprocessen.

Brugen af reb giver en fornemmelse af at ens vægt støttes og laver samtidig et nænsomt pres overalt på muskler og led, således at der opnås en jævn tryk- og vægtfordeling. Det beroliger, samt får en til at falde hurtigere til ro og skaber øget kropsfornemmelse. Første gang man oplever det, kan det virke voldsomt. Og derfor vil riggeren også være varsom med at komme for tæt på. Du kan derfor opleve stor forskel mellem dit første besøg og det næste, i takt med at du bliver mere og mere tryg ved situationen.

Det er ikke ualmindeligt at som voksen ADHD kan man have lidt berøringsangst, dårligt selvværd, nedsat kropsfornemmelse. Bondage kan hjælpe med alle tre ting. Og efter hver behandling vil du og Riggeren evaluere på de tanker og følelser du oplevede under seancen. Du vil måske ikke første gang kunne mærke ret meget andet end rent teknisk hvad der sker omkring dig, men allerede efter få gange vil du kunne mærke hvordan din ADHD langsomt snæver ind jo længere inde i seancen du er.

Ligesom med en kugledyne/kædedyne vil du opnå stor tilfredshed og indre ro, som du vil kunne tage med dig i dagene efter. Som et led i meditativ mindfullness kan bondage være et ganske fantastisk redskab på vej mod healing.