Historier

Fortællinger fra kunder – deres oplevelser og beskrivelser.

Stress og smerter – en fortælling om et besøg

Published on by Lars Hærvig

Herunder er gengivet en beskrivelse jeg har fået af en kvinde der kommer hos mig.

Massage
Massage og bondage,
modelbillede

Jeg har gået med stress samt smerter i det meste af kroppen igennem flere år. Utallige forskellige behandlingsforløb i bagagen, men ingen af dem med et fuldendt resultat. Jeg søgte lidt på nettet og min nysgerrig faldt på Lars’ hjemmeside. Det lød spændende, men også lidt grænseoverskridende. Jeg overvandt min “frygt” og tog kontakt til Lars. Allerede ved hans første mail, kunne jeg fornemme hans varme samt professionelle tilgang til tingene. Vi aftalte en tid, og jeg havde mange sommerfugle i maven dagene op til. Tankerne fløj igennem hovedet, men min mavefornemmelse føltes rigtig.

Det blev dagen derpå, og jeg var spændt og nervøs ved første møde. Nerverne faldt til ro med det samme, jeg mødte Lars. Et så behageligt og imødekommende menneske skal man lede længe efter.  Han viste mig ind i et lunt og hyggeligt lokale, hvor vi fik os en snak omkring situationen og mine grænser. Herefter gik vi lige så stille i gang. Jeg skulle starte med at stå på en madras i den ene ende af rummet. Adrenalinen pumpede i kroppen. Nu skulle jeg pludselig lære at slippe kontrollen, og endda til et menneske, som jeg kun havde kendt i en halv time. Pludselig mærkede jeg lars bagved mig. Han holdt mig tæt ind til sig, gav mig ro i kroppen og fik mig til at trække vejret stille og roligt. Det gav et sus igennem kroppen. En blanding af glæde og overgivelse. Nerverne var væk og tilliden vundet. Jeg har aldrig før opnået tillid så hurtigt til et andet menneske før. Det var en fantastisk følelse.

Lars begyndte herefter at binde mine håndled sammen. Stille og rolige bevægelser. Adrenalinen var stadigvæk i kroppen, og tankerne arbejde på højtryk for at forudsige næste træk. Lars forsvandt bag mig, men vendte hurtigt tilbage med et sort stykke stof, som han omhyggeligt bandt for mine øjne. Mine andre sanser blev nu skærpet gevaldigt. Fortrinene blev tydeligere, duftene kraftigere og de blide berøringer undervejs blev mere intense. Flere reb blev bundet omkring min krop. Forsigtigt og med stor nøjagtighed. Min krop gav mere og mere slip undervejs. Stemningen blev mere intens, og min krop reagerede ved at blive opstemt. Jeg blev lidt overrasket over min reaktion, for det var jo ikke seksuelt, men kombinationen af adrenalin og lykke gav kroppen et kick.

Jeg var nu bundet på hænder og fødder. Rebene snoede sig behageligt omkring kroppen. Lars trak skiftevis i de forskellige reb. Det var en dejlig fornemmelse. Langsomt blev mine fødder hævet fra gulvet. Derefter resten af kroppen til jeg lå vandret i luften med ansigtet mod loftet. Det var helt ny fornemmelse, men min krop virkede rolig og veltilpas, som om den aldrig havde lavet andet. Det var dejlig afslappende at hænge der, imens Lars blidt strøg sine hænder henover min krop. Efter et lidt tid blev jeg forsigtigt firet ned på madrassen. Rebene blev langsomt bundet op et efter et. En helt terapeutisk fornemmelse. Kroppen var fuldstændig afslappet. Da alle rebene var fjernet, begyndte lars blidt at massere min krop. Det havde en helt anden dybdegående effekt end normal sportsmassage, pga kroppens afslappede tilstand. Da det hele var slut, satte han sig ved min side, lagde sine varme hænder på mig og lod mig lige så stille vende tilbage til “virkeligheden”. Jeg følte mig som et helt nyt og forbedret menneske. Afslappet, glad, spændingsfri og ekstremt lykkelig. Det var en fuldstændig fantastisk rejse, og jeg var overbevist om, at her var kuren mod min stress.
Jeg bookede en ny tid med det samme, og jeg vidste, at det her var starten på et fantastisk forløb med udsigt til en bedre fremtid med højere livskvalitet.

Sidenhen har jeg modtaget flere sessioner med Lars. Det er den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv. Lars hjælper mig også med at komme til bunds i mine underlivs smerter. Det var lidt grænseoverskridende for mig i starten at skulle modtage yoni-massage, men med Lars’ ro og professionelle tilgang til tingene, virkede det helt naturligt. Det har givet mig min livsglæde og overskud tilbage i den travle hverdag. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor taknemmelig jeg er for hans hjælp.

Kemien imellem os vokser med tiden, hvilket giver hver ny session et nyt twist. Intensiteten øges og resultaterne forbedres. Rebene skifter imellem at være bløde og kærlige til at være hårde og dominante. Jeg bliver mere og mere hooked på det, og hver session er en kæmpe fornøjelse. Det er bestemt noget, som alle burde prøve. Ord kan ikke beskrive, hvor fantastisk det er. Det skal helt klart opleves!!

 

En bondage oplevelse

Published on by Lars Hærvig

Indimellem oplever jeg noget nyt, som rammer en følelsesmæssig streng dybt nede i mig, og som får denne streng til at vibrere i en klangbund af ren fysisk og mental nydelse. Det kom helt uventet, da jeg første gang gav mig hen til rebenes og deres herres magiske hænder. Et par gange forinden havde jeg prøvet delvise bondager, for sjov – blot som en selvtest. Men da havde jeg øjne åbne og var i fuld kontrol over situationen – og helt bevidst omkring øvelsen.
Det var først et par uger senere, at jeg turde tage blindfold på og lægge min tillid i hans hænder. Og det var først da, at jeg for alvor ramte point Zero – det nulpunkt for selvstyring, som jeg inderst inde havde higet efter at finde i mange år. Det er så vanskeligt at beskrive med ord, ingen ord kan helt rumme og ramme, endsige yde retfærdighed mod den rejse, som man som bunny kan få lov at foretage i en dygtig riggers varetægt.

Bondagen starter allerede længe før, jeg mødes med min rigger. Den starter i det øjeblik, aftalen bliver lavet. Hvor vi løst eller fast definerer rammerne for legen, hvor meget, hvor længe, hvorhenne. Og især – hvor går grænserne i forhold til min seksualitet. Vigtige aftaler, trygheds- og tillidsskabende aftaler. Og derfra starter så den mentale rejse, ønsker, drømme, længsler – hvor er jeg svag, hvor er jeg stærk. Vil han se mig, vil han bære hele mig i sine reb? Dagene op til går min krop og sitrer svagt hver gang tankerne falder på aftalen. Jeg har en hemmelighed. Kun han og jeg deler min hemmelighed. Og jeg er helt sikker på, at alle omkring mig kan se og mærke, at jeg er fyldt af forventningsglæde, at det strømmer ud af mine øjne, mine smil, min indfortroethed med mig selv. Men – de får ikke min hemmelighed ud af mig, glæden bliver mindre af at dele!

bondage
Eksempel på bondage – model foto

Jeg møder ham i blikket. Den første kontakt er altafgørende for det næste, der skal ske. Er han rolig? Byder hans øjne mig velkomne uden at være for anmassende? Bevæger han sig i rummet med tillid til sig selv og mig? Den ordløse kommunikation må gerne afbrydes af et par rare ord og kærlige vendinger, men der må helst ikke siges for meget. Vi skal finde hinanden i det fysiske sprog og i det mentale univers, som vore kroppe og hans reb sammen skaber.
Jeg mærker, at fokus er på mig. Og på at vise rummet, hvordan vi to individer kan skabe fysisk kunst og nærvær med ganske få remedier. Og at det ikke handler om performance og deadlines og “se mig, jeg kan”. Men om at ære hinanden i mødet uden for tid og rammer og krav. Der er intet, der stresser os, så længe vi holder fast i nærværet. Og her har vi begge et ansvar.

Det går ikke lynende hurtigt – det er en langsom og steady leg, en gradvis byggen op, som intensiverer den meditative tilstand, jeg kommer ind i. Jeg starter altid med at trække vejret dybt tre gange, finder min indre ro og kerne, mærker mig i rummet. Jeg bliver blindfoldet, så jeg endnu nemmere kan koncentrere mig om min indre rejse. En rejse, hvor jeg aldrig mister forbindelsen til min rigger. Hans nærvær og opmærksomhed, hans lyde og bevægelser er en forudsætning for den tryghed, som er til stede hele tiden.

Alle mine sanser skærpes, lugte træder frem som intense duftspor, jeg har med vilje ingen parfume på, så jeg kan opleve alt, inklusive hans dufte. Og lydene omkring os forstærkes, jeg hører bladenes insisterende leg på ruden, jeg hører stemmer fra lejligheden ovenpå, jeg hører hans knitrende tøj. Og med et – hører jeg hvordan rebet bindes op og enden falder til gulvet. Det giver det første sug i mellemgulvet – og hele mit indre fyldes af glædeshormoner og adrenalin i en fin cocktail. Akkurat nok til at bringe et lille vidende smil frem på mine læber.

Det øjeblik, jeg mærker rebet første gang på min hud starter den første lette sitren. Mens han binder mig lytter han hele tiden til mine lyde og mærker, hvordan min krop reagerer – skal det være mere stramt? spørger rebet – ja tak, siger huden. Den intense kontakt mellem os tre – mig, rigger og reb – er en dans ind i stor nydelse og fysisk og mentalt fællesskab. Vi har vores eget lille univers, hvor alt omkring os gradvist men sikkert forsvinder og erstattes af en fælles ro og samarbejde i passion og glæde. Jeg elsker at mærke, hvordan han elsker at klæde mig på – mærke mine reaktioner, lytte til mine cellers sitren. Et øjeblik tilbyder han mig den ekstreme ro og omfavnelse, et næste kan han finde på at drille mig – puste på mig – udfordre mine sanser. Og kun så længe min krop jubler og mit smil røber tillid.

I rebenes favntag smelter min krop og mit sind helt sammen, så jeg ikke længere kan mærke hvor det ene slutter og det andet starter. Jeg er ét, helt ét med mig selv. Og samtidig så ét som det næsten er muligt med et andet menneske, en samfølelse, der findes alt for lidt af i vores hastige og krævende verden. Han er det andet menneske, der uden at være min familie, bror, kæreste, elsker, mand – får lov at komme helt ind og se kernen af mig. Og det gør han, fordi hans adfærd og ord og nærvær er så tillidsskabende, at jeg kun kan ære det. Lige som han ærer sine reb og mig på samme tid og har indsigt i, hvor jeg er i processen.

Når det sidste reb har sluppet griber han mig og min sårbarhed – lader mig ligge så længe jeg har brug for det i fosterstilling i hans favn. Mit hjerte siger

doomo arigatoo gozai-masu

Recovery bondage

Published on by Lars Hærvig

Skrevet af en 42 årige kvinde, der 2 år tidligere fik stillet diagnosen ADHD, efterfølgende stress og depression. Har prøvet ADHD medicin men oplevede for mange negative bivirkninger. Har samtaler hos en psykoterapeut med positiv effekt.

”Jeg skal prøve at beskrive min oplevelse med så mange detaljer som muligt. Men hele oplevelsen var så overraskende intens og en del af det kan slet ikke beskrives, men skal helt klart opleves!

Vi startede med at snakke. Han bad mig beskrive hvordan jeg selv oplevede mine vanskeligheder. Om stress og ADHD. Jeg var så nervøs at jeg ikke var helt sikker på mine svar var fyldestgørende. Men da jeg igennem mails havde indviet ham i den uro jeg konstant er i pga. min ADHD, viste jeg godt at han var forberedt på at jeg ville flakke rundt i emner. Efter 10 minutters tid og en kop beroligende the, viste han mig ud på badeværelset, hvor jeg kunne skifte tøj. Jeg var blevet bedt om at tage bomuldstøj på. Ikke for stramtsiddende, men heller ikke for løst. Jeg vendte tilbage til stuen omklædt i gamacher og langærmet bluse.

Det lå en stor, men tynd madras på gulvet. Midt over den, i loftet, hang der en stor jernring af en art. Efter det jeg viste om bondage, blev den brugt til at binde reb fast i. Han tog vel imod mig, viste hvor jeg skulle stå midt på madrassen, under jernringen. Så satte han noget musik på. Det var ren meditativt musik. Meget roligt og afslappende. Han spurte om jeg var okay, mens han tryllede reb frem. Og selvfølgelig var jeg det. Jeg var så spændt på hvordan dette reb noget ville opleves. Spændt og nervøs.

Jeg var blevet fortalt at øvelsen gik ud på at mærke sin krop og slappe af, være tryg i den. Afstresse og koble af. Og at der derfor ikke ville blive snakket så meget. Og at seancen bagefter ville blive snakket igennem. Så jeg holdte alt mit ADHD-ævl inde.

billede af reb
Model billede

Normalt ville jeg komme med en masse plapren, men jeg formåede at holde mund. Hvilket endelig ikke var ret svært, for musikken var drømmende og alt var nyt og han sagde ikke længere noget, da han begyndte at binde reb om mine ankler. Rebet blev bundet i et fint mønster op af mine ben og det føles godt. Det virkede som om at jo nærmer rebet kom opad, jo lavere blev mit tankemylder, anspændtheden blev på en måde presset ud af de steder jeg kunne mærke rebet. Jeg lagde mærke til en lille læder-pingvin, han havde stående i vindueskarmen. Rebet blev ført over mine hofter og op af maven, da mit øje faldt på den underlige vase, der også stod i vindueskarmen. Gad vide hvor han har den fra, tænkte jeg mens han igen og igen snoede reb omkring mig. Farten blev sat ned og han stoppede, hentede noget, hvorefter han gav mig øjenbind på. Pingvinen og vasen ophørte med at eksistere. Først var det som om min hjerne flakkede. Den er jo vant til alle mulige indtryk at skulle bearbejde. Den ved ikke om den skal syntes dette er okay eller ej. Så jeg var følelsesmæssig ambivalent som jeg stod der. Mine antenner blev nu kun rettet mod det han gjorde. Jeg kunne intet se, så mit syn kunne ikke længere aflede mig. En arm gled ind over min ene skulder, hvilede på mit brystben og jeg presses bagud. Ind mod ham. Som en klippe stod han fast mens han blev ved med nænsomt at presse på mit brystben. Jeg fandt ud af at jeg bare kunne lade min krop følge presset og lænede mig bagud. Det var grænseoverskridende men det føles også rart og trygt. Han tog en dyb vejrtrækning. Som for at inspirere mig til at gøre det samme. Jeg gjorde det samme og pustede langsomt ud og mærkede hvordan jeg faldt helt til ro. Rebet bliver genoptaget, over min brystkasse og jeg mærker hvordan mit hjerte langsomt falder til ro. Musikken og rebet, der fortsat snoede sig om mig, lullede mig ind i en eller anden form for trance, hvor jeg kun kunne høre og mærke. Mens rebet lagde sig som en beskyttende hinde omkring mig. Tankemylderet var væk, anspændtheden var der heller ikke længere. Jeg slappede helt af og fornemmede nu at rebet måtte være bundet til jernringen i loftet, for jeg blev ligesom holdt på plads, selv om jeg slappede helt af og svajede lidt. Hænder holdte mig. Mine egne er bundet foran brystkassen og jeg følte at jeg nærmest stod og puttede Det var så rart! Som at smelte. Hvor længe vi stod sådan, kan jeg ikke sige. Hvad der ellers skete, kan jeg ikke erindre. Det hele var så intens og stærkt.

Langsomt mærkede jeg noget blive løsnet, og min krop blev hjulpet ned at ligge på madrassen. Og der blev lagt et tæppe over mig og jeg lå sådan stille lidt, mens jeg hele tiden mærkede en hånd på mit ben. Så jeg viste jeg ikke var alene og det føltes rart og trygt. Jeg kan huske at jeg ikke ønskede det skulle slutte og jeg mærkede at jeg blev lidt ærgerlig, da han begyndte at binde rebet op. Jeg lå helt afslappet, og han fik rebet snoet fri af mig uden det forstyrrede på nogen måde. I takt med at rebet blev bundet op, føltes det som om min krop blev tungere og tungere. Jeg fik lov at ligge lidt igen da al reb var væk. Måske var det kun i 5 minutter, jeg ved det ikke. Det føles nu længere tid. Så sagde han at nu måtte jeg gerne langsomt vende tilbage og så ville han hente et glas vand imens. Hold op, jeg var helt smadret på den gode måde, da jeg tog øjenbindet af. Lyset var blevet dæmpet og jeg gned øjnene og gabte. Jeg havde det som om jeg havde været rigtig langt væk. Var så afslappet at jeg kunne lægge mig til at sove. Men op måtte jeg jo. Så jeg fik tvunget min tunge krop op at sidde. Han vendte tilbage. Musikken var nu knap så høj som under seancen og han satte sig også på madrassen og rakte mig et glas iskoldt vand, lod mig samle mig inden han spurte ind til hvordan jeg havde det. Denne gang gik det langt lettere med at tale. Jeg var sammenhængende, velovervejet. Jeg oplevede virkelig en ændring i mit sind. Og en ukendt dyb ro i min krop. Det var så fantastisk! Og så fandt jeg ud af at det hele havde taget over en time!

Nu er det 2 dage siden og jeg har stadig den samme dybe ro indeni. Det er som om min krop stadig kan huske rebene, for den er langt fra så anspændt som den jo ellers er. Mit overskud er anderledes og mit tankemylder er lettere for mig at stoppe. Jeg er overrasket over hvor meditativt seancen var og at jeg stadig på 2.dagen mærker stor positiv effekt af det. Hvor længe denne effekt vil vare, vil tiden vise. Men den første gang, hvor alt er nyt, er det også alt det nye der skal bearbejdes. Så nu glæder jeg mig til mit 2.besøg, hvor jeg ved hvordan det foregår. ”

Hvordan virker bondage som redskab til at lære sin ADHD at kende?

Du lærer at mærke dig selv. Der er intet seksuelt, når du som ADHD’er kommer for at få en seance og du behøver ikke være nøgen. Den eneste fysiske kontakt du kommer til at opleve, er når Riggeren udfører sit formål med rebene, samt når din vejrtrækning skal hjælpes ned og være mere afslappede. Her vil Riggeren ofte lægge en hånd på dit hjertechakra, brystbenet og presse din krop let bagud, hvor du vil blive støttet. Har du berøringsangst udløst af ADHD, kan første gang opleves grænseoverskridende, men efterfølgende vil du hurtigt mærke hvordan din vejrtrækning og hjertes banken falder til ro. Bliver du mere og mere fortrolig med seancerne, kan du bede om at blive udfordret ved at Riggeren eventuelt lægger dig på madrassen mens du bærer reb, eller starter seancen liggende. Mulighederne er mange.

! Husk at Recorvery-Bondage ofte ikke kan stå alene i en behandling af ADHD. Recorvery-Bondage er derfor kun en af flere mulige, virkningsfulde elementer i recoveryprocessen.

Brugen af reb giver en fornemmelse af at ens vægt støttes og laver samtidig et nænsomt pres overalt på muskler og led, således at der opnås en jævn tryk- og vægtfordeling. Det beroliger, samt får en til at falde hurtigere til ro og skaber øget kropsfornemmelse. Første gang man oplever det, kan det virke voldsomt. Og derfor vil riggeren også være varsom med at komme for tæt på. Du kan derfor opleve stor forskel mellem dit første besøg og det næste, i takt med at du bliver mere og mere tryg ved situationen.

Det er ikke ualmindeligt at som voksen ADHD kan man have lidt berøringsangst, dårligt selvværd, nedsat kropsfornemmelse. Bondage kan hjælpe med alle tre ting. Og efter hver behandling vil du og Riggeren evaluere på de tanker og følelser du oplevede under seancen. Du vil måske ikke første gang kunne mærke ret meget andet end rent teknisk hvad der sker omkring dig, men allerede efter få gange vil du kunne mærke hvordan din ADHD langsomt snæver ind jo længere inde i seancen du er.

Ligesom med en kugledyne/kædedyne vil du opnå stor tilfredshed og indre ro, som du vil kunne tage med dig i dagene efter. Som et led i meditativ mindfullness kan bondage være et ganske fantastisk redskab på vej mod healing.

Om at blive bundet

Published on by Lars Hærvig

Står med lukkede øjne, armene bundet tæt til kroppen, fikseret på ryggen. Der er et reb fastgjort til en ring i loftet, så tanken om at falde er forsvundet fra mit sind. Slapper af, går ind i mig selv og bare er..

Sanserne får frit spil. Har en følelse af at blive skrællet som et løg, et efter et, nu mere der bliver arbejdet med en krop der kun kan følge, og intet valg har. For til sidst kun at være den inderste lille kerne, sårbar, afslappet ”nøgen”..Hænderne der binder, bliver til en del af rebet, åndedrættet i mit øre, en del af min hjerterytme, jeg er styret, skal ikke tage stilling til noget, jeg er fri og skrøbelig som en nyfødt..At blive bundet med reb, er uendeligt mange ting, og for enhver noget forskelligt, ligeså vil oplevelsen være forskellig fra gang til gang..

En gave man kan give sig selv når man bliver bundet, er at slappe af, lukke sine øjne, slippe den kontrol som kan være så svær at slippe, på alle andre tidspunkter i sin hverdag. Lade det at blive bundet, være det sted, hvor hjernen får fri. Ingen tanker om opvask, eller børn der skal hentes, lad det være en fritime fra livet.

At blive bundet kan selvfølgelig være andet end lige dette, alt efter hvad man aftaler sig frem til, hvor ofte man er blevet bundet, eller konteksten man bliver bundet i.

Skrevet af kvinde, der er blevet bundet flere gange.